WINTER

Nogen gange tænker jeg at min stil er så uforudsigelig og uforandret at jeg næste kunne poste det samme inspirationsindlæg hver eneste gang. Alligevel ender jeg med at overraske mig selv, med små ændringer i materialer, sammensætninger og silhuetter. Indlægget her, rummer de 5 tendenser jeg føler mig draget af denne vinter. 

2Læderleggings – Faktisk er jeg både vild med læder og pleather. Det er så nemt at style, lunt at have på, og selvom de giver illutionen om at være tigth, så er de langt mere behagelige end skinnyjeans. Mine pleatherleggings kommer til at gå med mig ind i vinteren som favorit i kategorien “underdele”.

3Oversize – er nok en af grundelementerne i min stil. jeg elsker det oversize sammen med det stramme. I år er det mest af alt strik, som fylder i mine garderobedrømme, men også overdele i tunge materialer tiltrækker min opmærksomhed.

4Store tørklæder – i sig selv er det ikke en nyhed. Nyheden er at jeg i år er blevet lun på tanken om at supplere mit grå uldhalstørklæde (som btw. holder sig super smukt på 3. år), med et som er stort, sort og trekantet.

5Pynt – Jeg er ikke en pyntepige, men som sidste efterår/vinter, finder jeg mig endnu en gang draget mod både øreringe og ringe. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er en “her-og-nu-lyst”, eller om det faktisk ville fungere for mig på sigt.

6Teddybearfrakke -stor, sort, behåret og vamset. Sådan synes jeg pt. en frakke skal være, eller i hvert fald min frakke. Medens jeg sagtens kan se det virkelig smukke i en lang eller oversize uldfrakke, må jeg sige at jeg i år har været, og er, draget af den mere larmende frakke, med en struktur som minder om en langhåret bamse. 

Hvad drages du af denne vinter, og har din stil ændret sig siden sidste år?

9 thoughts on “WINTER

  • Årh godt tænkt Trine – jeg skal da finde mine læder leggings frem igen :)
    Derudover er jeg også fan af den store strik – bruger min mors meget effektivt :)

    • Det er da det du skal. Hvorfor har de mon været pakket væk?
      Er det en strik din mor selv har strikket til dig? – Hjemmestrik er bare det bedste!

  • Er 100 % med dig på læderleggins (dog ikke pleather, det er ubehageligt at have på synes jeg) og store striktrøjer, fantastisk lækker kombi. Og det samme med store halstørklæder, det er så skønt at putte sig. Pynt er godt til en enkel stil, og jeg ville ønske jeg var bedre til at “pynte” mig, men det bliver oftest bare til et ur og et par enkle øreringe.

    • Jeg tror at der er stor forskel på pleather. Mine minder ufatteligt meget om læder, men inden i er der et tyndt lag fleece, så de er super bløde.
      Jeg er ikke specielt god til det med pynt. Normalt går jeg kun med ur og så mine briller.
      Lige for tiden har jeg dog genfundet en ørering fra Line&Jo, og så drømmer jeg, som skrevet, om noget seriøst bling.

  • Jeg er begyndt at synes om læderleggins. Kan godt se fidusen i dem, men har aldrig rigtig fået købt nogle. Det bunder nok i at jeg har meget små (ikke-tynde) ben.
    De store tørklæder har jeg med fra tidligere år. Elsker det :-)
    Kh. Birgitte

    • Jeg synes efterhånden at der er mange udgaver af læderleggings. Korte, lange, bredde, og med plads til at bevæge sig.
      Store tørklæde er bare så lækkert i den danske kulde!

    • Det kan jeg godt forstå. Jeg gad også at opdatere mine pleather til læder, bare fordi at de holder sig über godt i længden.

  • Jeg har købt 4 gode ting til vinter.
    Et kæmpe tørklæde
    Lækre strikbukser, som også kan bruges på job
    En blondebluse, som lige opgraderer strikbukserne, men som også er perfekt til julefesterne
    En enkel sort skjortekjole med vidde i skørtet

    Det hele kan bruges med den koksgrå cardigan, jeg stort set bor i.
    Jeg overvejer at supplere med en cardigan i rust-orange eller grøn hvis jeg støder på en billig, for budgettet er brugt :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *