THE LUXURY OF LESS

I løbet af de sidste par år har jeg læst en håndfuld bøger om minimalisme, jeg har fulgt diverse blogs, og følt mig tiltrukket af den enklere livsstil.

Desværre har jeg haft virkelig svært ved at se hvordan jeg skal inkorporere de hardcore minimalistiske værdier i mit liv, og overtale resten af familien til at smide fjernsynet, størstedelen af ungernes legetøj og en masse andet, på porten. Nå sandheden skal frem, har jeg brugt det lidt som en undskyldning; “Jeg kan jo ikke gøre alt det jeg bør, så jeg kan lige så godt lade være”…
-Så mange tricks min lille hjerne kan…

Heldigvis er der gået noget op for mig inden for den sidste måned. Jeg har færdiggjort “The Luxury of Less“, og på magisk vis har bogen altså ændret min måde at tænke på. Jeg har tidligere læst the “Joy of less” og “The power off less” som også ændrede mit tænkemønster, men ingen af dem i en sådan grad som bogen af Karol Gajda.

Og hvad er det det vigtigste “the luxury of less” har gjort for mig?

Først og fremmest er jeg typen som hænger fast i tal. Jeg har været stor tilhænger af Cortney Carvers project 333, fordi det er så dejligt specifikt. Jeg synes stadig at konceptet er fantastisk, men det sidste stykke tid har projektet faktisk bremset min minimalistiske udvikling. Hvorfor? Fordi jeg har holdt ved de 33 items og ikke skåret yderligere ind til benet, selvom jeg godt kan, og vil.

En anden ting jeg har lært er at kigge på mine ejendele med nye øjne.
Vi bor i et ret stort hus (for stort, men mere om det i et andet indlæg), med masser af plads, og dermed også rigeligt plads til ting vi ikke har bug for. Jeg har tidligere kørt efter principperne “alt skal have en plads” og “du må kun beholde det du elsker eller bruger”, og jeg har følt at det virkede fint. I midlertid giver det lidt for store gråzoner, netop fordi vi 1. har meget plads og 2. har svært ved at definere elsker og bruger.
Karol sætter heldigvis en stor fed streg i sandet, og trangen til materialisme på spidsen. Han sortere sine ting efter spørgsmålet “ville jeg redde det her ud af mit brændende hus”…
Selvom jeg i skrivende stund har svært ved at se mig selv være så ekstrem, så vil jeg gerne prøve at ændre mine tankemønstre og være lidt hårdere når jeg sortere.

20141216-102Sidste ting jeg har lært er at alle vores ting kan sælges. Ja, jeg ved da godt at man kan sælge meget, men på en eller anden måde har jeg glemt det. Det skal der laves om på nu, og alle de ting som jeg sortere fra, vil jeg sætte til salg. Det er et stort arbejde, men ifølge Karol kan det blive vores kommende opsparing, vejen ud af gæld eller en oplevelse vi aldrig glemmer.

Jeg tror på ham.

Som bonus kan jeg lige fortælle at jeg gennem hele bogen (som selvfølgelig er en kindle) troede at Karol var en kvinde. Det var først da han skrev om sin kone jeg blev nødt til at google ham.

– Det slog mig en lille smugle ud af kurs, for har mænd ikke meget nemmere ved at være minimalister en kvinder?!

7 thoughts on “THE LUXURY OF LESS

  • Det bliver spændende at følge dig gå hardcore:-)

    På mange måder kan jeg forstå ideen, men far med forsigtighed. For det der med at sælge hurtigt, hvis man ikke lige bruger det, hvis det fylder for meget, eller synes, at man har noget, der er bedre (som man vil redde fra en ildebrand), er jeg for altid blevet kureret for.

    Frem til tidligere i år havde vi både en lædersofa (fra Illums Bolighus) og to spanske stole (af Børge Mogensen). De sidste havde vi købt først i 2001 og de blev valgt p.g.a. min støvmideallergi. Nogle år senere var allergien blevet bedre og vi købte en lædersofa i samme lyse skind i 2004.

    Sofaen var efterfølgende den vi sad mest i og stolene både fyldte i stuen og havde jo en gensalgsværdi, tænkte min mand nogle år senere igen Jeg kontaktede en af dem, der køber designmøbler op og sælger videre, og fik et tilbud på ca. 40% af den oprindelige pris, men nu nok mere 25 % af den på det tidspunkt aktuelle nypris. Det syntes jeg var dumt at sælge til, så de blev ikke solgt. Det var mig som en ren anti-Karol Gajda, men forklaring følger sidst i kommentaren;-)

    Hastigt frem over isen og frem til 2014, hvor min støvmideallergi igen blev slem, nu p.g.a. sofaen og det støv, som den uundgåeligt havde samlet op i stofbunden gennem 10 år. Derfor skulle vi nu hurtigt af med sofaen, som åbenbart absolut ingen gensalgsværdi havde (18.000 kr. i 2004, 2000 kr. i 2014). Vi valgte derfor at beholde et par (støvtætte) skindpøller fra den, som i 2004 i sig selv kostede 2000 kr. separat og skar kernelæderet af resten af sofaen, så vi senere kan bruge det til nogle hynder eller andet.

    Men læren er, at havde vi solgt lænestolene, som i dag koster præcis dobbelt af i 2001, nemlig ca. 22.000 kr. stykket for 4000 kr. stykket omkring 2007-2008, så havde vi haft lidt af en genkøbsudgift, da sofaen skulle ud i år, for noget skal vi jo sidde på af og til, når vi flytter os fra vores arbejdstole. Det havde dælme været trist at sidde i en billig, ikke særlig god stol og tænke tilbage på;-)

    Og så har jeg i øvrigt genkøbt en flad brødrister i dag i stedet for den, jeg var sikker på at kunne undvære i sommers;-)

    Det betyder som sagt ikke, at jeg ikke kan se ideen i dit projekt, men der er bare nogle ting, hvor man skal tænke sig vældig godt om, og den nye brødrister er både god, billig ogpænere end den gamle, så det gør ikke det store.

    Det havde bare været noget helt andet med stolene. Lidt ligesom da min mor solgte et Finn Juhl spisebord for peanuts, da jeg var 9 år gammel og skiftede det ud med et i fyrretræ fra Ikea – det gør stadig ondt:-)

    Glædelig jul og et superspændende nytår. Jeg glæder mig virkelig til at følge med.

    • Hov, der må være sket en fejl, for jeg har allerede svaret her…

      beklager ventetiden, jeg prøver igen.

      Som jeg har skrevet før sætter jeg stor pris på at du så generøst deler ud af din erfaring. Det er fedt at høre hvordan du selv har taget ved lære gennem tiden.

      Nu har vi desværre ikke huset fuld af designermøbler, og havde vi, ville jeg sandsynligvis ikke sælge dem. Det der skal sælges er alt det vi ikke bruger, ekstra ting som bare optager plads. – Det gælder både os selv og pigerne. Min mand holder lidt igen, men generelt set er han med på det.

      Så Thea skriver, av med det spisebord, men der var vist en periode hvor de billige vandt over design. Min tante smed en Globe direkte på lossepladsen selvom den virkede… – Og ja, den var ægte. Suk.

  • TAK for en god anbefaling – den røger på listen over bøgerne, der skal læses i januar!

    Som jeg også har ytret andensteds, så er jeg præcis samme sted. Vi har simpelthen endnu engang fået for meget skrammel indenfor dørene. Det skyldes blandt andet, at vi har arvet og flyttet rundt (lavet spisestue) og vi har købt en helt masse grønne planter i de sidste måneder. Det er jo dejligt, men lige pludseligt, med julepynt und alles, jamen der er det bare blevet for meget igen. Hvilket egentligt er utroligt, da jeg ikke kan finde ud af at dimse. Så i januar skal hele hytten have en tur igen og vi skal have malet en væg i spisestuen. Det er en kærkommen mulighed for at slå flere fluer med ét smæk.

    Den, der med at mænd har nemmere ved at være minimalister, så både og. Min mand er helt klart den mest hardcore minimalist af ham og jeg – han er så enkel stil- og behovmæssigt funderet. Men samtidig er han den, der hurtigere for skrabet rent indretnings- og farvemæssigt. Så måske er vi alle har områder, hvor vi er bedre til at klare os med mindre end andre? Anyway tror jeg nu nok, at der er mere om snakken, for damer har bare brug for mere pynt og dimserne end mænd. Tænk hvis man slap for BH’er, beautyprodukter og hårelastikker – det ville blive mere enkelt, men også meget ja… Feminististik…

    • Hos os er jeg hardcore minimalisten, så det er overhovedet ikke kønsbestemt;-)

    • Jeg ved vist godt at det ikke er kønsbestem, det er helt sikkert bare en forsvarsmekanisme min hjerne kan.
      “Mænd kan leve på en sten, og har slet ikke brug for dit og dat”… Eller ikke.

      Jeg var bare nødt til at skrive det, for det er typisk mig at tænke sådan.

  • Hos os er det klart mest mig, der er minimalist – og samtidig mig, der har mest!

    Min mand kom hertil med en kuffert og en cykel for 12 år siden, så han havde mindre gods med, end jeg havde samlet (jeg bidrog med alt køkkenudstyr, nips, sengetøj, håndklæder, værktøj og diverse andre praktiske dippedutter, man har brug for i en normalt husholdning – lige fra hullemaskiner til tøjbøjler osv). De ting, hvor han i dag spreder sig, er hans egen garderobe og hans hobbyting (vintagescootere og fiskeudstyr – oh boy hvor har han meget af det! Og han købte lige 10 kg ekstra fiskegrej (seriøst!!), da vi var i UK i julen…. Jeps, mænd kan også dimse – de gør det bare i andre steder end os kvinder!)

    Bevares, jeg har nok samlet set stadig mere at skære ned på end ham. Men han er ikke interesseret i at skære ned – derfor er jeg den største minimalist i huset :-)

    Og den der med, at man skal smide alt ud, man ikke ville redde i en ildebrand – det holder jo heller ikke….. Jeg ville fx nok ikke redde ungernes tegnegrej eller alle mine vaser. Men det er fanme upraktisk, hvis man skal ud og købe nye tuscher, hver gang ungerne vil tegne, eller nye vaser, hver gang man får blomster…. Faktisk er der forbløffende få materielle ting, jeg ville redde i tilfælde af en ildebrand (min computer, fordi den har alle mine billeder + de fysiske billeder, jeg har. Mine rejsedagbøger. Mine smykker, fordi mange af dem er arvestykker fra min mor. Min garderobe (ja!) fordi jeg sgu er så glad for den og det ville være et kæmpe arbejde at bygge den op igen- men så lang tid får man nok ikke….) Men det betyder jo ikke, at jeg kan leve uden alle de andre ting. Man kan også smide FOR meget ud…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *