SPRING

Der står februar på kalenderen, og jeg kan mærke hvordan lysten til forår, langsomt, men sikkert, sniger sig ind på mig. Længere dage, mere sol og lidt mere hud, er alle ting jeg ser frem til.

Foråret er lig med et kig på garderoben, og selvom jeg endnu ikke har pakket mine vintersager ned, og fundet foråret frem, så har jeg allerede en god ide om hvordan jeg kommer til at gå klædt. Jeg har primært to looks jeg kommer til at dyrke i år: Løs overdel tilsat stramme jeans, sweatpants eller leggings, eller løs overdel tilsat løse shorts og nylonstrømper. Her til vil jeg tilføje brogues eller ankelstøvler, min nye blazer og eventuelt et tørklæde. Det er nemt, pænt og rigtig meget mig.

Som led i mit “projekt-mindre”, overvejer hver sæson om de ting jeg plejer at have er nødvendige. Denne vinter har jeg udfordret behovet for en “pæn” og en “praktisk” vinterjakke, og dette forår sætter jeg spørgsmålstegn for behovet for to par ankelstøvler, et par falde og et par med hæl. – Det bliver parret med hæl jeg vil forsøge at undvære. Jeg er rigtig spændt, men jeg tror nok det skal vise sig at et par er nok,specielt fordi jeg har genfundet en gammel skat.
Planen var at jeg skulle tilbringe foråret i flade ankelstøvler og ballerianer, men efter et hurtigt kig i gemmerne opdagede jeg et par brogues i lak, fra januar 2011. De har været brugt så lidt at det er pinligt, og de har været forsøgt solgt af flere omgange, men uden held. Jeg er ikke fan af at gemme, og sandheden er da også at jeg ikke ville have savnet dem hvis de var blevet solgt. Men nu havde jeg dem, og følte mig draget af dem.
Efter at have vandret rundt i dem her hjemme et par dage, er jeg sikker, de bliver virkelig gode, og jeg kan se at de ligner meget af det som popper op på polyvore lige nu. Det føles på alle måder som et nyt køb, og jeg tror at en opdagelse som dem, kan være med til at afværge nye (unødvendige) køb.

Min forårsgarderobe er egentlig under konstruktion, men flere af jer har efterspurgt lidt mere process, så derfor deler jeg allerede listen nu. Det er den del af min garderobe som jeg vil kalde “hverdag” og min træningstøj og festtøj er derfor ikke med her:

 
Overdele
  • T-shirt med lyserødt print (2014 – 02)
  • Sort skjorte med slids (2014 – 06)
  • Sort silke-tee (2014 – 10)
  • Ønske: Langærmet bluse i sort eller med s/h striber
Basistoppe
  • Sort stropbluse med blonde (2014 – 09)
  • Sort bodystocking (2014 – 09)
  • Ønske: sort silketop med spagehttistropper
Underdele
  • Sorte jeans, secondhand (2013 – 11)
  • Sorte leggings (2014 – 08)
  • Sorte silkeshorts (2014 – 10)
  • Ønske: Sorte sweatpants (fra black swan)
Strik
  • Koksgrå cashmere cardigan (2014 – 10)
  • Ønske:Sort striktrøje
  • Ønske: Kort sort cardigan
Overtøj
  • Koksgrå blazer (2015 – 01)
Sko
  • Sorte herresko i lak (2011 – 01, genfundet 2015 – 01)
  • Sorte ankelstøvler (2014 – 08)
Tørklæder
  • Bordeaux og lyserødt tørklæde (2012 – 03)
  • Tørklæde med partisanerprint (2014 – 03)
Accessories
  • Sort shoppenet i læder (2006 – 11, genfundet 2015 – 01)
  • Sorte læderhandsker (2007 – 10)
  • Sort skuldertaske (2014 – 03)
  • Herreinspiret ur i stål (2010 – 10)

Jeg har desuden en række ting som kunne være en del af min forårsgarderobe, men som jeg, af den ene eller anden grund, overvejer at lade sidde over. Det gælder følgende:

  • Brun Sort læderbowler (2007 – 10) – Har genfundet en anden taske som jeg vil afprøve i stedet.
  • Hvid chiffonskjorte med leopardmønster (2011 – 07) – Er træt af den
  • Navy ballerinaer (2014 – 11) – Har genfundet et par brogues, og tror det er overkill med ballerinaer også.
  • Blomstret chiffonskjorte (2014 – 11) – føler den virkelig ikke, er bange for det er et fejlkøb

Mest er jeg i tvivl om den blomstrede skjorte. Den er virkelig pæn, men føles ikke rigtig. Det irriter mig meget, og jeg tror jeg må tage stilling når jeg pakker forårstøjet ud, og vintertøjet væk.

Planlægger du også din forårsgarderobe, eller kan du kun tænke på sne og vinterstøvler?

16 thoughts on “SPRING

  • Du er ikke alene:-)

    Jeg har benyttet udsalget (og lidt de nye varer i butikkerne) til at købe 3 nye bluser, der kan bruges alene, dvs. uden jakke eller trøje på en varm dag. Ellers plejer jeg jo at være i konstant vildrede om sommeren, men i år har jeg besluttet, at det skal jeg ikke være mere.

    Og jeg har opdateret min makeup, fordi jeg fandt et for mig nyt mærke, som jeg kan bruge (Bare Minerals) – så nye foundation og nye øjenskygger, nye ideer.

    Vidste du iøvrigt, at man også kan være allergisk overfor medicin? Vi (mig og 1813!) opdagede i julen, at jeg over tid er blevet allergisk overfor en meget almindelig astma anfaldsmedicin, eller rettere overfor hjælpestoffet i både den og i min daglige medicin for støvmideallergien. Det var det, der gav uforklarlige og nær fatale anafylaktiske anfald et par gange om måneden i de sidste par år eller tre og ét langt astmaanfald over samme periode. Min apoteker fortalte om andre kunder, der har været udsat for lignende oplevelser med helt andre slags medicin, så det er åbenbart noget der sker af og til.

    Men på baggrund af dem opdagelse er jeg nok i en slags ekstra kraftig forårshumør:-)

    • Jeg er glad for jeg ikke er den eneste som allerede har taget hul på foråret, i hvert flad i hovedet. Det kan virke lidt tosset når man kigger på vejret!

      Det med sommertøj kan virkelig være svært, jeg er heller ikke helt hjemme i det, mest fordi jeg ikke bryder mig om mine arme. Jeg skal nok have en ny sommerkjole i år, men ellers håber jeg at kunne klare mig.

      Jeg har faktisk en blush fra bare minerals, den er jeg virkelig glad for, men ellers er mit favoritmærke klart Green People, jeg kender ikke andre mærker som har så lidt dårlig kemi i deres produkter.

      Jeg vidste godt at man kan være allergisk over for midicin. Jeg har jo arbejdet på et sygehus, så jeg har set det flere gange. I virkeligheden er det jo ikke så underligt at kroppen reagere på den måde på noget som er så unaturligt som medicin…
      Men jeg er virkelig glad for at høre at du har det bedre, det må være ubeskriveligt dejligt for dig!

  • Jeg skal også have kigget garderoben lidt igennem. Særligt mangler jeg overdele og basistoppe i god nok kvalitet og pasform! Og et par ekstra/nye sorte jeans, da jeg skambruge og alt for hurtigt slider mine nuværende op. Glæder mig helt til at få et overblik over, hvad jeg har, som jeg har lyst til at bruge (og som jeg kan passe), og hvad jeg skal investere i :-)

    /Line

    • Det lyder som nogle rigtig gode overvejelser Line.
      Jeg har selv haft store problemer med det med jeans. Jeg havde en favoritmodel fra H&M som jeg altid tyede til, men da jeg begyndte at skrive ned hvad jeg købte viste det sig at jeg købte mindst 4 par sorte jeans om året fordi de blev slidt. Det løb hurtigt op, og derfor besluttede jeg at købe et par fra Acne. De lever stadig i bedste velgående og er fra november 2013 -og de var købt brugt. Så det kan altså godt betale sig at gå efter kvalitet…

  • Slider du ikke dine sko enormt hurtigt, når du kun har 2 par i rotation? (:

    Jeg har mange støvler, 3 par korte og et par med højt skaft, og jeg har tit tænkt, at det er lige fråds nok, men jeg bruger dem alle og havde jeg færre ville det godt nok slide gevaldigt på dem, det kan jeg se, fra dengang jeg kun havde mine korte pistols. De har en del mere patina end de par der er kommet til senere, og skulle i øvrigt have skiftet flikker hele tiden. Jeg bruger ikke dem alle lige meget hver sæson, men jeg vender altid tilbage til dem – som du siger, så er det som at få nyt tøj, når noget genfindes.

    Jeg har ikke rigtigt gjort mig de store tanker omkring forårstøjeforårstøjet endnu. Jeg har fiflet lidt på Pinterest med en capsule garderobe kreeret ud fra hvad jeg allerede har i skabet, og noteret et par ting der måske kunne være gode tilføjelser. Pt. Har jeg dog shoppestop frem til april og generelt vil jeg gerne holde mit forbrug på et minimum i år, og selvom jeg plejer at være enormt forudseende, så tror jeg at det har lagt en dæmper på det, og det er egentlig rart, fordi jeg så i stedet erer lidt mere i den sæson som vi gennemlever pt. (selvom jeg nu synes det er lige koldt nok i øjeblikket).

    Og så synes jeg i øvrigt det er ret fint hvor mange relativt forskellige outfits du kan få ud af ganske få dele.

    • Tusind tak for din kommentar Betina. Det er så hyggeligt når du lige stikker hovedet frem.

      Med hensyn til sko så tror jeg virkelig det er en smagssag. For mig er det ganske enkelt et spørgsmål om hvor længe jeg har lyst til at se på de samme sko.

      Jeg har et ønske om at vinterstøvler som minimum holder 2 sæsoner, men helst 3 eller flere. Alle andre sko forventer jeg holder mindst 3 sæsoner. – Og det er når jeg kun har 1-2 par at vælge mellem til hverdag.
      Selvsagt betyder det at jeg skal se på de samme sko i 3 år før jeg udskifter dem. Havde jeg nu 3-4 par sko pr sæson, ville det i princippet betyde at jeg kun ville udskifte hver 6-9 år, og det synes jeg er rigtig lang tid at se på de samme sko. Elsker du dem du har synes jeg det er fantastisk, men hvis jeg havde 4 par støvler, ville det nok resultere i en af følgende 2 ting: 1. jeg ville ikke slide dem op, eller 2. jeg ville finde en favorit og kun bruge dem…. – Men det er jo bare sådan jeg er, jeg er sikker på det sagtens kan fungere at have flere par…

      Jeg er glad for at du kan se variationen i min garderobe. jeg er selv rigtig godt tilfreds, eller det bliver jeg i hvert fald når jeg får helt styr på den. Så tak :)

    • Tak for de pæne ord.

      Det er klart at det forpligter i en længere periode og at det naturligvis også er en smagssag :) jeg undrede mig simpelthen bare, fordi jeg synes jeg kan se rigtig meget slid på mine sko, bare i øjeblikket, hvor jeg trods alt har vekslet mellem en 3-4 par fast, efteråret og vinteren igennem. Ved ikke om jeg bare er hård ved mine sko.

    • Altså, jeg har et par sko lige nu, et par vinterstøvler, og selvfølgelig ser de brugte ud, men der er i hvert flad 1 godt år i dem endnu, og forhåbentlig to.

      Nu kommer slidtagen jo også meget an på din dag. Det er de færreste dage jeg har sko på hele dagen. Med hjemmearbejdsplads, er mine vinterstøvler måske noget jeg har på 2 timer om dagen i snit?

    • Så kan jeg bedre forstå det. Jeg er ude af huset alle ugens dage mere eller mindre, og to gange i løbet af ugen står og går jeg alle de timer jeg er udenfor hjemmet. Det giver selvfølgelig etet andet slid.

    • jeg er selvfølgelig også ude hver dag. Det er som oftest mig der afleverer og henter unger, handler og sådan noget. Der ud over går jeg ture, 3-4 gange om ugen.
      Heldigvis er der kun få dage hvor jeg har sko på heletiden…

  • Super ide at arbejde på overblikket før du rent faktisk står og panik-mangler tøjet til det lidt varmere vejr. Og jeg tror, at du bliver rigtig glad for dine tanker om, hvilke looks du gerne vil dyrke i foråret, det gør det meget nemmere at få overblik over eventuelle mangler, så du får fyldt reelle huller i garderoben og ikke bare køber “noget nyt”.

    Jeg har ikke forholdt mig til forårsgarderoben endnu, men jeg kan huske at jeg mangler flere lyse, kortærmede løse toppe. Dem bruger jeg med jeans eller stram nederdel med og uden strømpebukser, efterhånden som vi nærmer os sommeren. Så der skal sys flere af dem – af stoffet på lageret – men der ligger også rigeligt :)

    • Tak for din kommentar!
      Jeg arbejder altid med en uniform, eller i det her tilfælde to. Det hjælper mig så meget med at konkretiseret det jeg faktisk gerne vil med min stil.

      Jeg glæder mig, som altid, til at se hvad du laver. Lyse toppe lyder dejligt, og sommerligt!

  • Jeg er egentlig stadig på uld, men forårsfornemmelserne nærmer sig da. Det er fedt at du prøver at downsize. Jeg har som regel også kun 2 par sko i rotation, og især til forår, for slet ikke at tale sommer hvor man ikke skal prøve at klemme mig i andet end det ene par sandaler der er groet sammen med fødderne.
    Selv har jeg nu også kastet mig lidt over ønskeliste tanken (dit fine indlæg her midt januar var nok det sidste push)
    http://bedremode.nu/jeg-bliver-noedt-til-at-overgive-mig-til-en-shoppeliste/
    Håber at det også kan hjælpe lidt på at downsixe.

    • Jeg er glad for at høre det der med en shoppeliste smitter. Jeg er selv meget glad for at have en.

      Jeg har været typen som havde 3 par flade sandaler og 3 par med hæl, hvis ikke mere. De var alle i rotation, for det var da for kedeligt at have det samme på flere dage i træk… Det er sjovt at tænke tilbage på.

  • Sikke et fint og skarpt indlæg! Og hurra for, at det første forårsgarderobeindlæg har set dagens lys. Nu kan jeg snart sætte mine fri også.

    Jeg er helt enig med Betina i, at du virkelig har fået det stillet pænt op. Det er overbevisende, og man efterlades med “så behøver man ikke mere”.

    Ift. min egen forårsgarderobe, så er den stort set planlagt, men er gået lidt i stå, så længe jeg kører garderobeudfordringen :-)

    • Tak Thea, dine ord er altid værdsatte.

      Jeg er virkelig glad for at alsidigheden kan fornemmes, jeg ved jo selv at den er der, men jeg tænker at nogen kun kan se “meget lidt tøj”…

      Jeg glæder mig til dine forårsindlæg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *