PROCESS

Tænker du nogenside over hvor lang tid det ville tage dig at producere de ting du forbruger? Hvordan ville din garderobe se ud hvis du selv skulle producere den? Hvis du selv skulle sy hver eneste lille del, strikke hver eneste trøje? – endda karte dit uld og væve dit stof.

Min garderobe ville nok være endnu mindre en den er. Eller den VILLE unægteligt være mindre end den er, og jeg ville have en helt anden respekt for mine ting. En top med et lille hul ville blive lappet, en strømpe ville blive stoppet, og det som ikke kunne bruges af mig selv, ville blive syet om til mine børn. 

Jeg nyder, uden tvivl, at have den luksus at skille mig af med det der ikke fungere for mig, og at kunne købe nyt uden selv at lave det. Men når det er sagt, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det tøj jeg laver selv holder længst – sammen med mine virkelig gennemtænkte køb. 

Det hele handler om respekt for processen. Hvis jeg har 1. brugt lang tid på at spare op, overveje og dagdrømme, eller 2. brugt lang tid på at vælge materialer, producere og skabe, så respektere jeg også tingene på en helt anden måde.

Når det kommer til de ting jeg laver selv, så er mit syn på små fejl helt anderledes, og skulle der gå et lille hul, så fikser jeg det. Er det et produkt jeg har købt, agere jeg på en helt anden måde. Jeg “gider” ikke lappe noget jeg har betalt for – det skal bare være i orden – eller sådan siger en stemme i mig i hvert fald. Jeg har tendens til enten at klage til producenten, og bruge mine egne, og jordens resourcer på at klage og sende retur med mere, eller hvis den pågældende ting er af dårlig kvalitet, at skille mig af med det. 

Lige meget hvad er det ærgerligt, og spild af ressourcer.. Nu ved jeg godt at der er forskel på tekstiler, og det er forskelliget hvor mange ressourcer der kræves for at skabe dem, men når alt kommer til alt, ville det jo være bedst hvis alt kunne blive genbrugt, og genanvendt af én selv. Hvis det vi vælger at købe, bliver udnyttet til fulde. 

For det første ville det gøre at alting ville gå lidt langsommere, på den gode måde, og for det andet, så ville vi overveje det hele lidt mere nøje. 
Det ville være de færreste som impulskøbte noget, hvis de vidste at de hang på det de næste 2-3-4 år. En vinterfrakke på tilbud ville ikke være nær så fristende, hvis det skulle være den eneste vinterfrakke i brug, de næste par år, og senere synligt i boligen som sofapuder eller luffer til ungerne. Valget ville være svært at træffe, alle detaljer ville blive gransket, og forbruget ville simpelthen blive mindre. 

20140820-101 Nu er det ikke sådan at jeg er fortaler for at vi gemmer på alverdens l***, bare fordi at vi tror at vi måske, en skønne dag, vil få brug for det. Men jeg er klar fortaler for at alt hvad vi køber, bliver købt med intentionen om at det skal slides op. At det skal udnyttes i en sådan grad at det til sidst ikke kan andet end at blive genbrugt, og omdannet til noget som ikke skal pynte. 

Hvornår har du sidst slidt noget op, i en sådan grad at det ikke kunne anvendes mere – ikke fordi det ikke så nyt og shiney ud, men fordi det simpelthen ikke var funktionelt? – overvejede du at reparere, havde du sørget for at vedligeholde, og granskede du muligheden for at genanvende?

… Sandsynligvis ikke.

Selvom jeg ser mig selv som en af  de “grønnere”, så gør jeg det ikke altid selv. Det næste køb trækker i mig, og af og til kan jeg næsten være helt lettet når jeg ENDELIG kan tillade mig at skille mig af med noget fordi at det er tilstrækkeligt slidt. 
Det er skræmmende, og super ærgerligt. Jeg ville, med oprigtighed, ønske at jeg kunne fælde en lille tåre over de ting som bliver slidt op, fordi jeg vil savne dem. Men sandheden er, at den sidste tid sammen med noget som er slidt, den tid hvor det er nusset og hvor glansen er gået af, godt kan være lidt kedelig, og trangen til nyt og spændende kan være SÅ fristende. 
Hvis jeg bliver ramt af denne trang, trangen til at skifte noget ud før tid, mens det stadig er funktionsdygtigt – og udholdeligt, så pakker jeg det væk.

Det gjorde jeg sidste år, med mine ankelstøvler. Jeg syntes at de var SÅ udpinte, og jeg var sikker på at de var færdige. Jeg fandt dem frem for en måned siden, og gensynsglæden var stor. De er ikke udpinte, men trængte til en ordentlig omgang fedt. Måske er det sidste sæson de går ind i nu, men jeg er glad, for jeg har genfundet noget som jeg faktisk havde givet dødsstødet. Noget jeg var så træt af, og længtes efter at skifte ud. Det gør jeg ikke mere, og det er i sandhed den bedste følelse. At vide at jeg, for 3 år siden købte de helt rigtige ankelstøvler, som stadig kan dæmpe min trang til nyt, og få min fashionista-hjerte til at springe et slag over.

7 thoughts on “PROCESS

  • Jeg havde nu 3 par ens smådyre sorte bukser, hvor alle lommerne gik på en gang med store huller. De bukser røg først, da lommerne gik for anden gang efter en reparation samtidig med at bukserne nu var slidt så meget, at farven og overfladen også var på retur. Og det skal siges, at jeg er totalt afhængig af lommer til astmamedicin og telefon.

    Og mine totalt nedslidte sneakers er blevet vasket i bund og bliver brugt ved romaskinen herhjemme.

    Alt bliver købt med intentionen at slide det op og jeg har været rigtig ked af at sige farvel til en hel del ting, som eksempelvis de tre par bukser , de to ens stribede t-shirts, jeg havde for 5-6 år siden og en hel del strik, overtøj og støvler gennem tiden.

    Og ellers slider jeg tingene helt op som hjemmetøj, hvis de er egnede til det.

    Naturligvis har der været fejlkøb, men man lærer hele tiden:-)

    • Nu har du også virkelig godt styr på din stil og din garderobe.
      – Og du kan endda huske hvad du har sagt farvel til… det tror jeg ikke nødvendigvis er normen.

      Tak for din kommentar, det er dejligt at høre at der findes folk som faktisk køber for at slide det op :)

  • Spændende indlæg, og sjovt at læse noget, der er mere personligt :) Her kommer mine tanker om emnet lige :)

    Jeg hverken syer eller strikker selv – men jeg har i den grad respekt for processen og har stort set altid haft det. Måske fordi min mor altid har strikket, repareret og passet godt på sine og vores (mange!) ting – og det samme har min far med elektronik. Men det er klart, jeg har ikke samme indsigt, som hvis jeg selv garvede læderet eller kartede ulden.

    Jeg har nok bare næsten det modsatte “problem” af det, du beskriver: at jeg har svært ved at give slip på gamle favoritter og jeg har af og til gået med ting til det næsten var pinligt. Jeg synes nemlig, at det er lidt trist at sige farvel. Derfor fungerer det for mig at have hjemmetøj og nattøj, hvor gammelt basis, t-shirts, haremsbukser og sweatpants kan ende deres dage, for så får jeg brugt tingene færdigt uden at skulle vise mig i det offentligt i den sidste tid ;) Jeg er også typen, der fx har gemt de slidte sommersko, der døde i USA, til næste års Roskilde-festival, fordi jeg ved, at jeg vil kunne få det allersidste ud af dem der.

    Så nej, min indstilling til tingene er ikke, at tøj kun skal holde en enkelt sæson. Når du skriver 2-3-4 år, så skræmmer det mig i hvert fald ikke, men jeg indrømmer gerne, at jeg med en frakke, der kører på 3. år og en overgangjakke på 4., skal holde mig lidt ekstra i skindet for ikke at overveje nyt. Overgangsjakken har i sin levetid været til skrædder, fordi jeg rev hul i den – det giver den en skønhedsfejl, som man ikke ser ved brug, men som jeg ved er der. Min frakke er efter 2 år begyndt at syne lidt mere nusset – men derfor har jeg prioriteret at sende den til rens og gå de forskellige syninger efter. Så til dine spørgsmål: om jeg overvejer at reparere, om jeg har vedligeholdt tingene undervejs – det har jeg for langt det mestes vedkommende – og meget af det følger jeg til vejs ende. Også highstreet. Ikke at jeg kan se mig fri af irritation over første trådudtræk i en silkeskjorte. Jeg har tidligere håndteret “ridser i lakken” mindre pænt, end jeg gør nu. Ligeledes kan jeg heller ikke se mig fri af fejlkøb, men som Liselotte skriver, det handler meget om, at man bliver klogere. Jeg har fx lært, at jeg ikke får brugt sko, der ikke er købt med udgangspunkt i min fødders komfort, og derfor skiftede jeg med tungt hjerte min ankelstøvler ud i foråret. Til gengæld bliver de nye brugt, og de gamle blev solgt til én, der var vildt glad for at finde et par stort set ubrugte Acne støvler til en formidabel pris. Og lige nu prøver jeg at huske at købe mest muligt secondhand, fordi det næsten er som et genfinde favoritter i sit eget skab.

    Til sidst; en central ting for mig ift. tøjets levetid og holdbarhed i min garderobe har været mine egne skills ift. vedligholde. At kunne stoppe en strømpe, lukke et hul og sy en knap i. Det er jeg blevet dygtigere til rent praktisk gennem årene, hvilket betyder, at min mor ikke behøver at gøre det længere, med mindre vi taler dyr strik. På samme måde har jeg helt sikkert smidt brugbar strik til genbrug, inden jeg opdagede fnugshaverens egenskaber. Og havde det ikke været for min svigerfar, der ved alt om læder, er jeg ikke sikker på, at min læderjakke havde været i så fin en stand, som det her i efteråret er lykkes mig at få den i. Så en progression i evnen til at vedligeholde har været afgørende for tingene i min garderobe. Derfor har jeg en basistop i min garderobe, som jeg bruger ugentligt, der er i hvert fald 8 år. Den har aldrig haft brug for reparation, men genfarvning gav den nyt liv :)

    Beklager den lange prædiken – emnet var bare lige spot on!

    • Læste lige mit svar igennem…

      Beklager hvis det kom til at lyde meget frelst – håber, at du kan læse det trods mit “jeg har i den grad respekt for processen”-statement. Det er ikke helt så sort-hvidt, men mit samlergen har uden tvivl den fordel, at jeg slider ting op. Men også den ulempe, at jeg er nødt til jævntligt lave garderobeudfordringer og skære kraftigt igennem, for at få sendt alt det jeg, uden grund, holder fast i uden at bruge ;) Her kunne lidt af din konsekvente tilgang sikkert uden tvivl være en fordel. Måske det handler om at finde en balance?

    • Tak for din lange, og dejlige kommentar – jeg synes slet ikke den lyder frelst.

      Jeg er ret fascineret af de følelsesmæssige forskelle som rammer os i processen. At nogen, som dig, kan have rigtig svært ved at skille dig af med noget, og bruger det, næsten af pligt, i hjemme hvor ingen kan se dig. Men andre, ville smide det direkte i skraldespanden, lang tid før du overhovedet ville overveje at skille dig af med det.
      Det siger utrolig meget om os som mennesker, hvordan vi håndterer det uperfekte, synes jeg…

      Din del om at reparere og se mulighederne til det gamle, fik mig virkelig til at smile. Det er så fedt at læse hvor meget der er at gøre, for at bevare og vedligeholde det vi bruger og holder af. – netop fordi vi gerne vil have det i vores liv så lang tid som muligt.

      Igen, tusind tak for dine, altid, skarpe indsigter. Det sætter masser af tanker i gang i mit hoved, og helt sikkert også i andre.

      Tak

  • Da jeg allerede både hækler ,strikker og syr tøj til mig selv, kommer min garderobe nok til at forsætte med at se ud på den måde, den stort set altid har gjort, at der er ting, der bliver brugt mere i en periode og mindre i en anden periode er så en anden ting.

    Dermed skriver jeg ikke, at jeg ikke køber samt smider ud, for eksempel sokker med huller i tæer og på hæl, der har kostet fem kroner per par, bliver smidt ud.

    For tre år siden, gennemgik jeg mir garderobe 100% og meget blev smidt ud ( læs: givet til en veninde, der er enlig mor med tre pige i aldrende 8-12 år – hvilket skyldes, at jeg selv bruger tøj i størrelse 12-14 år / 34 / eksta smalle ) og alt det, der på det tidspunkt havnede i måske-bunken, blev gemt, men næste gang jeg rydder op i min garderobe, så ryger også de ting ud, for de har aldrig været mig eller min stil, men noget jeg har været nødt til at klæde mig for ikke at blive mobber alt for meget af mine kollegaer, for man skal jo helst passe ind .

    På den anden side, så har jeg tøj, der har været i brug i mange år, for eksempel er flere af mine kjoler over 10 år gamle og jeg har sweaters, jeg strikkede som teenager, der stadigvæk bliver brugt, men jeg er jo også så heldig, at forskellen på min vægt, da jeg var 16 år og i dag, er sølle fem kilo, så jeg er lige som ikke rigtigt prøvet af vokse ud af noget at mit tøj.

    • Tak for din kommentar.
      Det er rigtig interessant at høre fra en som ikke har kunne bruge kropslige transformationer som “undskyldning” for at skifte ud i garderobe. Selv har jeg siden jeg var 16 haft en vægtforskel på næsten 40 kilo, så min garderobe har haft sine udfordringer.

      Jeg synes at penge-aspektet er ret tankevækkende. At et par dyre strømper nok ville blive repareret, mens et par til 5 kr ikke er det værd… Jeg kender, fuldstænding, tankemønstret, og det er præcis derfor jeg ikke selv er fan af strømper til 5 kr – fordi de koster det samme at producere – set fra miljøet side – men de ender med at koste endnu mere, fordi de sandsynligvis vil blive udskiftet hurtigere end et dyrt par.

      Nu er der rigtig stor forskel på hvilke ønsker der er for en garderobe. Jeg er ikke god til “meget”, og føler hurtigt at der er rod. Andre ville ikke kunne holde ud at have så få valg som jeg har. Det synes jeg er vigtigt at huske når det kommer til garderobesortering, og hvor meget vi gemmer, eller giver væk.

      Tusind tak for din kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *