HEALTH

Jeg har virkelig været usikker på om jeg skulle dele mit “sundhedsliv” her på bloggen, men eftersom det bliver en større og større del af min hverdag synes jeg det er oplagt. Min vej til et sundere liv er en stor del af mit vej til et liv “med mindre”. I det her tilfælde, mindre sygdom, mindre medicin, mindre sukker… og dermed min vej til så meget mere af det der betyder noget for mig.

Motion har aldrig været min stærke side. Som barn gik jeg til dans og ridning, og som teenager red jeg og gik til taekwondo. I takt med at jeg blev ældre, gled mine “fritidsinteresser” ud i sandet, og jeg købte et abonnement til et træningscenter. Det blev aldrig “min ting”, og det var mere af pligt end lyst jeg tog afsted. I 2010 blev jeg gravid første gang, og fordi jeg var dårlig og spiste virkelig ringe, vejede jeg 30 kg mere efter graviditeten, end jeg gjorde før. Jeg orkede ikke at få rigtig sved på panden, så de ekstra kilo blev tabt med madlog, vægtvogterne og gåture.

Fire år, og endnu en graviditet senere, havde jeg tabt 25 kg. Desværre var min krop virkelig virkelig slatten, og selvom jeg kun var 5 kg fra min før-jeg-blev-gravid-første-gang-vægt, var jeg stadig en str. 42 og ikke en str. 38 som før. Jeg skød skylden på mine graviditeter, for en morkrop, bliver sjældent en ungpigekrop igen, men jeg vidste også at jeg var nødt til at gøre noget andet. Jeg havde levet af 1200 kcal i flere år, og min krop var træt og udpint. Jeg havde svær vitaminmangel (dokumenteret ifm. blodprøver), og min krop ville ikke rigtig optage noget.

Nytår 2013 besluttede jeg derfor at 2014 skulle være året hvor jeg kom i form. Jeg havde en række krav til hvordan, og jeg begyndte langsomt at lede efter en løsning som jeg kunne overskue. Jeg vidste at jeg ikke ville komme afsted til et træningscenter, og fordi jeg havde et job med skiftende arbejdstider, vidste jeg også at jeg ikke kunne tilmelde mig et hold. Med andre ord skulle jeg have noget jeg kunne lave når det passede mig. Jeg overvejede en follow-along træningsvideo, men jeg fandt det ikke specielt tiltalende.

health 2Og så en dag, i januar 2014, faldt jeg helt tilfældigt over Anna Bogdanova, som lovede hjemmetræning, korte træningspas, NEMME ØVELSER og resultater. Oven i var der rabat på programmet, og Maria Trier havde skrevet en masse pæne ord om Anna. Jeg slog til, og købte samtidig det udstyr jeg skulle bruge; en kettlebell i Rema1000 og et træningssæt fra H&M. Jeg var klar og igang gik jeg…

Det varede dog ikke længe, for i februar blev jeg syg med min mave. Jeg vil ikke gå i dybden med det her, men jeg har kronisk mavepine, og af og til bliver jeg så dårlig at jeg er sengeliggende i flere dage af gangen. Da det startede i februar 2014, var det slemt, og det blev langsomt værre og værre. Jeg måtte gå hjem fra arbejde, røg ind og ud af det lokale sygehus, og det meste af tiden kunne jeg ingenting. Jeg kastede op, næsten dagligt, og det hele var ærligt talt forfærdeligt.

I tre måneder blev jeg undersøgt for ALT, og i takt med at lægerne konkluderede at det ikke var noget jeg ville dø af, men heller ikke noget de kunne kurere, gik det op for mig at jeg måtte gøre noget selv.

healthI Maj 2014 tog jeg derfor tilløb til at starte Annas program igen, og jeg meldte mig ind i den facebook-gruppe som hørte til programmet. Det motiverede mig rigtig meget, og d. 26. maj 2014 startede jeg. Jeg var sygemeldt, og min eneste prioritet i hverdagen var at spise flere grønsager og træne 30 minutter – på træningsdage.

En uge efter opstart var jeg virkelig heldig. Anna skulle holde bloggerevent for hendes bog Skyhøj forbrænding, og der var afbud. Alle som havde en blog var derfor velkomne, og jeg smed, seriøst, alt hvad jeg havde i hænderne, og kørte til Skodsborg. Jeg følte mig som en slap elefant blandt en masse super stærke powerkvinder (læs sundhedsbloggere) og jeg var den eneste slatne husmor. Men det var fantastisk, og mødet med Anna (og Ditte) forsikrede mig om at jeg var på rette vej. Jeg fandt ud af at muskuløse kvinder kan være pæne, se bare på Anna, og mit kropsideal rykkede sig en smugle fra “skinny” til “stærk”.

En måned gik, og så skete det. Jeg blev bidt af det. Min krop responderede simpelthen så positivt på forløbet, og for første gang i flere måneder var der en bedring i mine smerter. Jeg fik kortlagt en stor en del af de fødevare som jeg reagerede negativt på, og jeg begyndte at forstå min krop lidt bedre. Jeg var langt fra rask (og jeg er stadig langt fra rask) men jeg havde fundet noget som hjalp, bare lidt.

Samtidig blev jeg pænere, stærkere, og selvom det var sekundære gevinster, i forhold til smertelindringen, så hjalp det rigtig meget på motivationen. Jeg brugte facebookgruppen dagligt, og fordi jeg var sygemeldt og træningen var det jeg fokuserede på, var det fantastisk for mig at være en del af et forum hvor jeg kunne få afløb for alle mine tanker, spørgsmål.
Folk heppede, skrev de sødeste ting, og jeg fandt mig en virtuel træningsmakker. Jeg blev en del af noget, selvom jeg bare trænede her hjemme, og der var mennesker som vidste hvem jeg var, og som holdt mig i hånden hele vejen…

TO BE CONTINUED…

23 thoughts on “HEALTH

  • Hvor er du modig at du tør være så ærlig. Men du har også skabt dit eget skønne (og trygge fornemmer jeg) sted på nettet hvor vi ikke kan andet end at beundres og tage godt imod det.
    Jeg synes det er utrolig sejt at du fokuserer på stærk og rask frem for slank. Det kan jeg selv bruge utrolig meget, og uden at give den lange forklaring lider jeg selv af flere kroniske tilstande, som alle er lettere at takle hvis kroppen er stærk, og jeg ved hvad jeg skal og ikke skal spise. Men det er fucking svært, og der er ikke en eneste god eller dårlig undskyldning for ikke at komme igang med fx træning – men nogle dage sker det bare alligevel ikke for mig.
    Hvis det er for personligt kan du bare springe det over; men jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan dine børn og mand takler det på dine nede dage. Lige nu er mit største bekymring nemlig om det er forsvarligt at få et barn hvis jeg aldrig bliver rask.

    • Kære Johanne, tak for din søde og ærlige kommentar!
      Jeg føler mig helt sikkert tryg her på min blog, selvom jeg ved at alle kan læse med og dømme mig. Jeg er ikke stolt af min krop som den ser ud på det første billede, men jeg er stolt af at jeg tog skeen i den anden hånd og gjorde noget som var bæredygtigt for mig.
      Jeg har været rigtig lang tid om at forfatte noget om min process, og det er først nu, jeg sådan rigtig kan sætte ord på hvad der skete i starten.

      Med hensyn til det med en kronisk sygdom og børn, så tror jeg at jeg ville have det som dig hvis jeg ikke havde fået børn inden jeg blev syg. Jeg ville være nervøs for at springe ud i det, men tro mig, ting ordner sig på mirakuløs vis…
      For mig er det vigtigste element at jeg er kærester med en supermand uden lige. Han tænker selv, svinger støvsugeren oftere end mig, tager opvasken, leger med ungerne, laver aftensmad og handler ind, helt uden at blive bedt om det eller brokke sig over det. Når jeg ser på andre mænd i vores omgangskreds ved jeg at jeg er heldig, for min mand er sådan en som ser ting. Nogen mænd har tendens til ikke at se…
      Men min mand takler det virkelig godt, bedre end jeg selv gør. Han er min klippe, og evigt overbærende når jeg hiver hele dage ud af kalenderen, hvor han må agere alene-far og jonglere aflevering, fuldtidsjob, afhentning, indkøb, mad, fritidsaktiviteter, putning, og alt det i mellem. Samtidig kan han se kærligt på mig, holde om mig når jeg bryder sammen fordi jeg endnu en gang går glip af noget, og få mig til at smile. Han kan berolige mig når jeg tror jeg går i stykker. Med andre ord ville jeg ikke kunne være i min krop hvis jeg ikk havde den mand jeg har.

      Nu lyder det måske som om det altid er sådan her, det er det ikke. Men når det sker, så er han klar, og prioritere altid vores lille familie først. Gjorde han ikke det ved jeg ikke hvordan vi skulle få det til at hænge sammen.

    • Hurra for dit mod og ærlighed <3 Du giver os andre mod på at kæmpe for at blive stærke o g sunde!

      Og hurra for din mand! Ved selv hvor meget en god mand betyder :-)

    • Det er jo dejligt at det løser sig alligevel, og hvor er din mand sej! Du har ret, nogle ser det ikke, men det tror jeg nu heldigvis også min ville.
      Tak fordi du deler :) Jeg ved ikke helt om jeg kan svare at det fejer tvivlen væk, for det kan intet jo. Der er heldigvis et par år til at det bliver relevant for mig, og håber at jeg kan gøre min krop stærkere i den tid.

    • Selv tak Johanne. Jeg ved godt at tvivlen ikke kan fejes væk, men måske det kan give et lille skub :)

  • det er virkelig fantastisk at høre din historie. Tak for at du deler. For mig handler det også mere om at være sund i egen krop end de 5 kilo som jeg vejer for meget. Kh Birgitte

    • Selv tak Birgitte, jeg er glad for du kunne lide indlægget.
      Jeg har været dybt afhæning og fokuseret på min vægt i årevis. Nok siden jeg var 13-14 år, men for første gang siden, kan jeg nu sige at jeg er lige glad med hvad jeg vejer…. :)

  • Du er sgu så modig, at du smider disse billeder og disse ord online. Respekt!

    Og så håber jeg, at jeg bliver lige så glad for Anna. Pt er jeg kun nået til uge 3, og jeg er ret utålmodig efter at komme i gang (type 4….. det giver vist sig selv). Min datter nyder dog godt af det, for det betyder, at vi Just Dance’r med Wii’en hele tiden (det står der ikke noget om, at man ikke må!!!)

    Men fuck hvor er det svært at holde dydens smalle sti, når det kommer til kosten. Ja, det er min primære udfordring, træningen synes jeg er let nok, men jeg har også en rutine der. Mht kosten bliver jeg endnu mere fokuseret på det, jeg ikke må, så snart det er forbudt…. Hvordan har du det med hendes kost-råd? Følger du dem?

    • Det er sjovt med jer 4’ere, I skal ligsom over en tærskel, før I finder ud af at programmet virker. Du skal nok blive glad for det, bare du bliver ved. Når du først begynder at swing’e med de tunge kugler, så kommer det helt af sig selv. Jeg har set det så mange gange…
      Selv var jeg en 5’er da jeg startede, så min historie var en helt anden – bange for bevægelse…

      Jeg tror måske du fokusere forkert på kosten, det handler slet ikke om hvad du ikke må, men derimod hvad du gerne må. Du skal ikke ændre for store ting på een gang, du skal bare gøre en lille ting, som mere protein, eller mere fedt, eller hvad du er kommet til?

      Jeg har det helt anderledes med kosten, jeg var jo virkelig syg da jeg startede, så det var “nemt” for mig at spise efter en masse regler. Idag er mit problem at jeg ikke spiser nok. De 1200 kcal jeg har spist i mange år har sat sine spor på mine vaner og jeg kæmper for at spise rigtig meget mad så jeg kan være i næringsoverskud, bygge muskler og tabe fedt… Det kræver sit.

    • Jeg må sige jeg ar overrasket over hvor lidt der skal til. 30 minutter 4 dage om ugen har virkelig gjort meget for mig!

  • Det er så skønt at høre… ikke bare, at du er godt i gang, men lige så meget, at du nu kan fortælle om det – det ser jeg lidt som et tegn på, at du er “kommet på den anden side”… og så må jeg også lige sige, at jeg synes det er så fedt, at du selv er kommet frem til det… træningen, livsstilsændringen mm, for så er det meget lettere at give sig selv den nødvendige credit.. for det arbejde man gør…
    Go go Trine!!!

    • Tak!
      Og jeg tror du har ret i jeg er kommet ud på den anden side. Jeg har tidligere prøvet at skrive et indlæg, om det, men det er kommet lidt for tæt på… Nu kom det lige pludselig, så det var bare om at få skrevet det ned.

  • Så flot at du tør gøre noget ved situationen når du ikke var tilfreds – det er så nemt at brokke sig og så svært at tage sig sammen til at tage konsekvenserne! Jeg glæder mig meget til at følge med :)

  • I den korte tid jeg har fulgt med her hos dig, synes jeg det er den mest interessante blog jeg nogen sinde er stødt på, bl.a pga indlæg som dette. Elsker at du deler ud af dig selv, bliv endelig ved med det. Glæder mig til at læse meget mere.

    Kan du kort fortælle hvad du synes der er så godt ved dette program i forhold til alle mulige andre programmer?

    • Tusind tak. Det betyder så meget.

      Nu har jeg ikke den store erfaring med andre programmer. Jeg er ikke den store fan af træning. Det jeg fald for hos Anna var de korte træningspas og at det er få øvelser som man så bliver virkelig god til, i stedet for at det er lange programmer med serier eller mange forskellige øvelser.
      Den anden ting som gjorde udsalget var at Anna er er smuk og muskuløs. Jeg har tidligere været lidt bange for at få muskler fordi jeg synes det er maskulint, men fordi Anna selv er smuk, turde jeg også…

      Du spøger bare hvis der er noget jeg skal uddybe…

  • Så modigt at du vil dele dine ord og billeder herinde, du er en stor inspiration for os der læser med. Glæder mig til at læse anden del (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *