GOODBYE AUTUMN

Jeg har fuldstænding glemt at det er vinter om et øjeblik. Vejrguderne varsler vinter i denne weekend, men der ud over synes jer virkelig at november har været mild og rar. Vinter betyder micro-status på garderoben, og derfor kommer indlægget her. 

Jeg arbejder ud fra ideen om at året er inddelt i to hovedsæsoner, efterår-vinter og forår-sommer. Vinteren er en overbygning på efteråret, og sommeren er en overbygning på foråret. Med andre ord, tror jeg på at det er muligt at trække, hvis ikke alt, så det meste af efterårsgarderoben med ind i vinteren, og forårsgarderoben med ind i sommeren. 

Der er flere grund til at jeg har valgt at anskue garderoben på den måde. Den første, største og vigtigste er, at jeg synes det er voldsomt at lave en ny kapsel hver 3. måned. Jeg tror på at det er muligt at lave en kapsel som virker efterår og vinter, hvor der i vintermånederne tilføjes lidt “ekstra”.
Det ekstra handler primært om 1. at holde varmen, 2. at der er en vis mængde festlige anledninger som fortjener lidt glimmer, og 3. at der skal være plads til lidt “februar-blues”.

… men nu skal vi til det. Her kommer min micro-status over efteråret – om end jeg ikke føler at det er rigtig vinter endnu.

Sådan har fordelingen i min garderobe set ud – i alt 32 items:

stat

Overtøj
1. Parka, sort – 2013  // 
2. Vinterfrakke, sort –  2015  // 3. Coatigan i uldfilt, grå (DIY) – 2015  // 4. Uldblazer, koksgrå – 2015  // 5. Silkeblazer, sort (Secondhand) – 2010

Overdele
6. Kjole med skørt, sort – 2015*  // 
7. Asymmetrisk top, navy – 2012  // 8. Camitop, sort – 2015 // 9. Top med v-ryg, sort – 2015  // 10. Blondeskjorte, sort – 2014

Strik
11. Kort cardigan, grå (DIY) – 2015  // 
12. Lang sort cardigan (DIY)  // 13. Trøje med høj hals, grå (DIY) – 2015  // 14. Tynd uldtrøje med rullekrave – 2015

Underdele
15. Baggy jeans, koksgrå (Secondhand) – 2015   // 
16. Pleatherleggings, sort – 2008  // 17. Sweatpants, sort – 2013 // 18. Haremsbukser, sort – 2012

Fodtøj
19. Gummistøvler, sort – 2015  // 
20. Flade ankelstøvler, sort – 2014  // 21. Ankelstøvler med hæl, sort – 2015  // 22. Flade herresko, sort – 2015

Accessories
23. Hue, sort (DIY) – 2014 // 
24. Uld-halstørklæde, grå – 2012  // 25. Læderhandsker, sort – 2007  // 26. Solbriller -2012 // 27. Rygsæk, sort – 2015 //28. Skuldertaske, sort – 2014 // 29. Guldørering -2012 // 30. Ur – 2010

Basis
31. Uld-undertrøje, sort – 2014 // 
32. Bodystocking, sort – 2014

 *) hvis du undre dig, er den god nok – jeg har byttet min hjemmegjort kjole ud med en favorit fra COS, som ellers har været for stram over skulderne – mine muskler må være skrumpet[/one_half_last]

 Mine yndling-items dette efterår, top 5:

2

 

Mine yndlingskombinationer, top 3:

3

Favorit-inspiration, top 3:

inspo1

Det skal jeg huske til næste år:

  •  At lange bukser fungere bedre en shorts og nylonstrømper
  • At klassikere, som læderbukser og en uldblazer altid fungerer
  • At mine “second-layers” bærer efteråret hjem (-og har du forresten set Johanne prøve det af?)
  • At det jeg vælger både skal være funktionelt og have lidt ekstra

Og sidst, men ikke mindst…

Det har jeg købt:
Som noget nyt har jeg taget Theas need/nice-to-have metode til mig. Hvis du ikke allerede har kastet dig ud i den, synes jeg helt sikkert du skal gøre det. 

Faktisk er det virkelig simpelt: Lav fire felter: Aktuelt – need, Aktuelt – nice, Potentielt – need, Potentielt, Nice. Aktuelt handler om indeværende sæson, potentielt handler om næste sæson. Need er det du har brug for og nice er det du godt kunne tænke dig. Nemt og hurtigt bliver dine tanker altså delt op og prioriteret i de fire felter. Som udgangspunkt er Aktuelt-need det du har aller mest brug for lige nu. Her efter kommer Aktuelt-want, stort set samtidig med potentielt-need, og til sidst potentielt want.
I nogen tilfælde kan det give rigtig god mening at vægte et want-køb højere end et need-køb. Et want-køb bærer nemlig ofte præ af at kunne noget æstetisk – mens “need” ofte er et mere funktionelt behov. 
For mig har denne metode dog gjort planlægningen langt mere overskuelig. Listen virker, fordi det er nemmere at overskue ønskerne over tid, og det er nemt at få et overblik.
Min ønsker for efterår (aktuelt) og for vinter (potentielt) så ud på følgende måde da vi gik ind i efteråret:

Efterår/Vinter

4
I dag, hvor jeg har gjort status over mine køb ser den således ud:

Efterår/Vinter

5

Jeg har altså anskaffet 5 ting i efteråret: En lag sort cardigan (som jeg selv har strikket), en vinterfrakke, en natskjorte og en trøje med rullekrave. Der ud over har jeg købt min jul/nytårs-kjole, fordi den rigtige dukkede op. (kjolen er ikke på min efterårsliste, da den ikke er taget i brug endnu).

Gennem efteråret har mine ønsker også ændre sig lidt, og mit “noget festligt til jul/nytår” er blevet til to ønsker. Samtidig er en stor vamset strik flyttet ind på “need”-listen.  Sidst har jeg gjort status over de ønsker jeg havde for efteråret som ikke er blevet opfyldt, og flere af dem er flyttet med videre. For nu, ser mine ønsker for Vinter (aktuel)/forår (potentiel) således ud:

6

Arbejder du med sæson-opdeling, og har du afprøvet den opdelte “ønskeliste”?

7 thoughts on “GOODBYE AUTUMN

  • Jeg havde faktisk tænkt, at jeg skulle prøve denne her metode af. Eneste spm : ligger langt de fleste køb ikke i “want kategorien” i virkeligheden? Jeg synes i hvert fald tit, at jeg kan få mig selv overbevist om , at jeg “behøver” et par ekstra vinterstøvler feks. Jeg ville have svært ved at identificere reelle “need” -køb, med mindre noget rent faktisk gik i stykker?

    • Tusind tak for din kommentar.

      Jeg får lyst til at sige, at hvis det meste ligger i “want”, så er det enten fordi 1. Du har alt for meget eller 2. Du er en funktionel køber som er dækket ind så du ikke fryser, sveder, kan bevæge dig, ect, men du mangler noget af det æstetiske som gør din garderobe smuk, personligt ect.
      I første tilfælde handler det nok meget om at du heletiden søger efter det næste, og ikke har fundet helt ind til kernen i din garderobe – hvis du først får sorteret din garderobe, og arbejder med den, så vil du opdage hvad der rent faktisk er needs og hvad der er wants.
      Hvis det er mulighed nummer to – at du ikke “under” dig selv det smukke, så vil noget af det som du, i dit hoved putter i “want” kategorien fordi det er lidt ud over det sædvanelige, være i need kategorien, fordi du faktisk vil have brug for det – set i et stilmæssigt perspektiv…

      Giver det mon mening for dig?

    • Det er faktisk et rigtig interessant spørgsmål, som jeg lige tillader mig at svare på :)

      Det korte svar er: Behov dækker over det, du har brug for – hvis du har noget, der kan det samme – så har du ikke brug for det.

      Når det så er sagt, så kan det være svært at definere, hvad man reelt har brug for – og derfor gør jeg det, som Trine også skriver – at jeg deler ting op efter deres funktionelle og æstetiske kvaliteter. Behovslisten er ting, som jeg har fysisk brug for – ønsker er de ting, som jeg virkelig, virkelig ønsker mig – de ting, der bruger noget særligt til et outfit.

      Som et eksempel så lad os tage udgangspunkt i vinterstøvler. Hvis vinterstøvler betyder et par støvler, der kan holde sne ude og fødderne varme, dvs. nogle kraftige støvler ala Sorel, og hvis man fx har børn og leger ude flere gange om ugen eller hvis man fx er afhængig af skulle cykle til arbejde – jamen så har man som udgangspunkt behov for støvlerne – såfremt man ikke har et par andre vandtætte, varme sko, der kan bruges på samme måde. Har man fx et par gummistøvler med foer eller et par almindelige læderstøvler med en kraftig bund – jamen så er behovet mindre tydeligt, og der bliver det mere en prioriteringssag og en vurdering efter, fx om sneen kommer allerede i november eller ej. For mit eget vedkommende har jeg fx udskudt vinterstøvlerne, og vil forsøge at klare mig med ovennævnte. Så inden man gør op med sig selv, om noget et behov eller ej – jamen så skal man overveje, om man virkelig skal bruge dem – altså om ens livsstil og hverdagsaktiviteter kræver det. Og her er det ikke altid kun dybt praktiske ting, der går i stykker, der kan komme på listen. Fx kan man godt have brug for at supplere med et par ekstra jeans, fordi ens hverdag kræver det og man ikke vasker ofte nok til at kunne klare sig med de(t) par man har. På samme måde kan man godt have brug for en ny taske, som jeg fx har på min liste for vintersæsonen, da et stofnet fx ikke kan holde min computer og bøger tørre i regnvejr.

      Når det kommer til wants, så er ønsker de ting, som man virkelig ønsker sig – de ting, der kan give garderoben og de enkelte outfits et twist. Ift. støvler så kan det være et par ankelstøvler med høj hæl, der som for mit vedkommende passer til den coporate verden, jeg professionelt set er på vej ind i via job. Til eksterne møder er faktisk næsten en uskreven regel, at man har et par høje støvler, der hvor jeg færdes på nuværende tidspunkt. Derudover savner jeg at have et par højere støvler til festlige lejligheder, hvor stiletter er overkill og hvor mine hverdagsstøvler er for kedelige. Havde jeg allerede ét par støvler med mere end 4 cm hæl, ville jeg ikke sætte det på min ønskeliste. Så “wants” skal som udgangspunkt heller ikke bruges til at købe mere af det, man har i forvejen – det er dækker bare over de ting, som man ikke har praktiske behov for.

      Gav det mon mening? :)

      Gad

  • Hej Trine!
    Tusind tak for dit svar!! Jeg har virkelig skåret ind det sidste 1,5 år og har nu så lidt, at jeg flere gange om ugen har det samme på – og det er ok, for det er ting, jeg er meget glad for! Tror du har ret i, at jeg nok ikke “tillader ” mig selv de æstetiske køb, fordi de er “ekstravagante” i mit hoved… Det må jeg se lidt på… Men samtidig være sikker på, at det ikke tager overhånd, hvis jeg går ned ad den sti, hehe:)

  • Hej Thea!

    Svarer lige her, da jeg ikke kan få lov at svare direkte på din kommentar? Hm,nå:)

    Ja, det giver super meget mening faktisk! Lige nu er mit liv meget centreret om hjemmet, da jeg er selvstændig og mine behov ændrer sig helt sikkert den dag, jeg igen skal arbejde på et kontor eller lign. Så faktisk har jeg egentlig, hvad jeg SKAL bruge lige nu, hvis jeg husker at vaske i tide, heheh:-D

    Jeg har til gengæld UTROLIGT mange wants, så nu skal jeg forsøge at sortere i dem og dermed være (mere) sikker på, at få købt det rigtige, der kan supplere og “ændre” på de looks, jeg allerede har nu.

    Mange tak begge 2 <3

  • En dag vil jeg arbejde med min garderobe og finde ind til min stil. Jeg er meget tiltrukket af Need/nice-to-have-metoden og kan rigtigt godt lide idéen om at mindske fejlkøb og have en garderobe med dele, der kan passe sammen på kryds og tværs.

    • Du skal bare gøre det Ditte. Du aner ikke hvor meget nemmere alting bliver. At vide hvad du skal tage på til alle anledninger, og altid føle at det du har på passer til dig og det du laver, er guld værd.

      Jeg hepper :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *