DREAMS

20141212-101
Året lakker mod enden, og derfor har jeg lavet en liste… En liste som rummer alle de små ting jeg gerne vil i 2015. Det er ting som vil forsøde hverdagen, gøre livet lidt grønnere, forskønne noget vi allerede ejer, eller lette vægten på skulderne. Det er ting som faktisk kan ske, og ikke ren ønsketænkning, selvom det også kan være rart.

Det er små ting, store ting, og for dig, måske ingen ting.
For mig er det alting, eller i hvert fald langt fra ingenting.

I det nye år vil jeg…

A. minimere vores gæld
B. lære at sætte større pris på det ikke-materielle
C. have mere tid i hverdagen
D. lave hjemmelavede pakkekalendre til pigerne
E. gøre op med impulskøb og småshopperier
F. pleje mine venindeskaber
G. opleve mere som familie
H. lave højbede i forhaven
I. have planteprojekter med pigerne
J. tage på loppemarked mere end en gang
K. minimere, så vi kun ejer det som er essentielt for os
L. sælge alt det vi ikke bruger
M. lave en liste over alt hvad vi ejer, rum for rum
N. nyde naturen mere
O. rydde op i billeder og andet på computeren / dropbox / server
P. sætte vores havesæt i stand så det kan holde mange år endnu
Q. male den gamle skænk sort
R. forsat prioritere min træning og nyde den
S. være bikiniklar når vi tager på sommerferie
T. lave affaldssortering i køkkenet som fungerer
U. forsøge at overtale min mand til at få høns
V. lave flere hjemmelavede gaver, også til voksne
X. starte projekt “Den lille recessionista”
Y. tage flere billeder
Z. lade være med at stresse over alt det jeg ikke når, less is more…

Et helt alfabet blev det til. Hvad vil du gerne i 2015?

4 thoughts on “DREAMS

  • Flere af tingene kan jeg nikke genkendende til. Jeg vil bl.a. også prioriterer træningen lige så højt som op til vores bryllup i sommers og igen få opmærksomhed på kosten. Og så drømmer jeg om at slippe min kreativitet løs på store lærreder samt sy babytøj til en venindes nyfødte søn og en venindes kommende datter.

    Din liste satte en del tanker i gang. Om forbrug, rare hverdagsstunder og drømme. Så tak for det :-)

    Glæder mig til at følge punkt W!

    /Line

    • Det lyder som gode ønsker for 2015. Det med at sy håber jeg også der bliver tid til. Jeg har meget stof som bare ligger og venter på at jeg kommer i gang.

      Er det ikke meget typisk at interessen for at træne daler efter man har nået sit mål? Jeg prøver på ikke at tænke for meget i mål, men lade træningen være målet i sig selv. – Dog håber jeg, som der står, at jeg tør stå ved min krop og hoppe i en bikini til sommer, strækmærker til trods…

      Jeg er også selv meget spændt på “nummer W” og jeg skal lige være helt sikker på at gøre det rigtigt før jeg kaster mig ud i det…

  • Hvor er det nogle gode ting du har listet op! Jeg er med på det med budgettet. Vi lagde et for nogle år siden, og umiddelbart har vi udgifter til de samme poster, men priserne har ændret sig. Og så kunne det være rart at få plads til et større opsparingsbeløb. Jeg håber også at 2015 bliver året hvor jeg bliver glad for træne og holder ved det – og kommer ud og opleve mere af verden med min bedre halvdel :)

    • Tak Laura, jeg synes faktisk at jeg har ramt de ting som virkelig vil betyde noget for os – mere end småshopperiere og drømme vi ikke har råd til. Det er dejligt at simplificere det hele og sætte ord på.

      Vi har også et budget, men fra det nye år sker der en masse ændringer både i indkomster og udgifter, så der kommer nye boller på suppen. Desuden vil vi rigtig gerne prioritere en opsparing og det betyder altså at der er mindre plads til at sløse med indkøbene. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvordan det vil gå.

      Jeg synes både det med træning og oplevelser lyder fantastisk. Vi får ikke råd til at rejse, men vi skal da op sommerferie, den er booket – Bornholm, here we come ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *