COMFORT-FASHION

Der er sket noget med mig, med min stil. Noget som har været længe under vejs, men som først giver mening nu. Jeg opdagede det, for alvor, sidste vinter, men først nu, tør jeg se det for alvor. Det er faktisk er realitet.

Mine dage i høje hæle kan tælles på, om ikke én, så maks to hænder. Det samme gælder for fast linning – som i super stramme jeans, eller tætsiddende bluser. Hvis jeg skal være ærlig så orker jeg ikke at være iført noget som begrænser mig.
Jeg er blevet magelig.

Min garderobe skal passe til det liv jeg lever. Et liv hvor jeg arbejder hjemme fra, træner flere gange om ugen og er mor til to beskidte krudtugler. Kravene til mig garderobe handler ikke bare om stil, men i høj grad om funktionalitet. Det skal være nemt at tage på og kombinationsmulighederne skal være uendelige. Det skal kunne tåle diverse snavsede fingre, og materialet må ikke være for sart – silkechiffon dør på rekrodtid her hjemme. Jeg skal kunne bevæge mig frit, trækkevejret frit, løbe og lege.
Samtidig skal jeg helst have følelsen af at jeg kan gå fra lege-mor-i-skoven, til nogenlunde-præsentabel-voksen, til  semi-ungdommelig-kvinde-med fingeren-(tætpå)-pulsen.

… jeg håber det giver mening.

Det jeg prøver at sige er nok bare at jeg er blevet ældre. Mit behov for at være fashionable, er blevet mindre, i takt med at mit behov for funktionalitet er vokset. – Ja, min stil betyder stadig rigtig meget, men ikke nok til at jeg gider have ondt i fødderne om aften, eller at skulle trække maven ind hele dagen.

Heldigvis er det ikke så svært at kombinere mit behov for magelighed og funktionalitet med min lyst til oversize, vidde og lag på lag. Faktisk har jeg mig selv mistænkt for at have drømt i denne retning i mange år. Når jeg ser tilbage, på min stilmæssige udvikling, har jeg i hvert fald været på vej i denne retning længe.

Det jeg egentlig ville frem til, er at mine ønsker for denne sæson afspejler mit magelige og funktionelle behov spot on. Comfort-fashion, om du vil… Ikke som i trøste-mode, men som i virkelig-behageligt-men-pænt.
Jeg har allerede delt mine ønsker for den kommende sæson, men i indlægget her, vil jeg gerne præsentere de mest “nødvendige”, som sjovt nok også er de mest funktionelle eller magelige. (Ud over disse 6 ønsker står der også to overdele og et sweatshirt på listen).

aw wish

    1. Efter jeg selv er begyndt at strikke, har jeg fået lidt af en åbenbaring. Det behøver hverken at være svært, eller svimlende dyrt at finde strik af god kvalitet, når jeg kan skabe den selv. Jeg har altid elsket strik, men følt mig begrænset af udvalg og økonomi. Strik har længe rimet på designer i min garderobe, men nu rimer det på hjemmegjort. Mit næste projekt er en stor tyk sweater til at trække ud over hvad som helst, og guderne, eller i hvert fald Thea, må vide at jeg sukkede efter en sådan, hele sidste vinter.
    2. Sidst det var koldt havde jeg nattøjskise, og ledte med lys og lygte efter noget som var både varm og behageligt. Jeg endt med at misbruge min flannelskjorte fra Monki, som desværre ikke kunne klare mosten. Nu ønsker jeg mig en lang model, så den mere er en kjole end en skjorte. Hvis der er noget på min liste som er er reelt behov, så er det en natskjorte i flannel.
    3. Vinterfrakken er langt mere et ønske end et egentlig behov. Sidste vinter havde jeg “kun” min parka, og selvom jeg synes den er lækker, så blev det liiiige ensformigt nok. Slidtagen på min parka var desuden også langt større, end de forgående år, hvor jeg også har haft en frakke. Jeg har derfor besluttet at en frakke vil være en udemærket investering, så jeg kan skåne min parka en smugle, og samtidig få dækket mit behov for variation.
    4. Vinterstøvler er noget jeg ikke havde regnet med at købe i år. Sidste år havde jeg et par bikerstøvler i læder, med foer. Kvaliteten var desværre så ringe at de, efter bare en enkelt sæson, blev utætte, udpinte og  gik i stykker flere steder. Jeg ønsker mig derfor et par rigtige vinterstøvler, af den slags som kan klare det meste. I det tidlige forår faldt jeg for dem på collagen, som er fra Sorel, og jeg synes stadig de er lækre. Om de passer må tiden vise, men i hvert fald er de et god bud på en både behagelig og funktionel støvle.
    5. Træninstøj er egentlig ikke en del af min garderobe, set på den måde at det ikke er “rigtigt” tøj. Men fordi jeg ønsker mig sådan et par som kan bruges under en stor sweater (som ønske nr. 1), syntes jeg at de skulle med på listen. Jeg er faktisk rigtig glad for de træningstights jeg har lige nu, men inderlårene har det ikke for godt. Jeg tror de skal skiftes ud i løbet af vinteren, og skal de det, så bliver det til et par a la dem på collagen, som er mere all-round.
    6. Sidst men ikke mindst, ønsker jeg mig mere strik, i form af en gigant cardigan. Jeg har den på pindene lige nu, og ser ud til at den vil leve op til forventningerne. En lang cardigan er et must i min garderobe, og har været det de sidste mange år. Det er et bindeled i min garderobe, og jeg kan næsten ikke vente til den er færdig… Strik, strik, strik…

Hvad ønsker du at tilføje til din vintergarderobe, og af hvilken grund?

Skaeligrmbillede 2015-10-13 kl. 13.02.40_zpsqdtszc4lBilleder via Pinterest

5 thoughts on “COMFORT-FASHION

  • Den sidste vinter og nu er jeg begyndt at fryse mere end jeg nogensinde tidligere har gjort, så jeg har tilføjet to par uldne bukser i herrestil, et par lidt blanke sweatpants (se hos Filippa K), der er den lidt mere løse udgave af dine tights, pæne sweatshirts og sweaters, rullekravetrøjer og masser af uldne sokker til min garderobe.

    Og en hue nummer 2, hvilket er helt vildt, da jeg før i tiden nægtede at gå med hue, aldrig havde foer eller bare fingre i handskerne. Nu ligger der handsker med foer i min frakkelommer.

    Og jep, min stil har længe været pæn, men løs og meget behagelig. Jeg gider heller ikke andet end at kunne trække vejret uhindret:-)

    Er temmelig misundelig på dine evner til at sy og strikke. Mine talenter med at sy endte da jeg gik i 3.g og noget meget dyrt sort uldjersey forlod mit værelse gennem vinduet;-) Det skulle have været en jakke …

  • Nogle fine ønsker! Jeg bliver også mere og mere magelig. Fx synes jeg at strømpebukser kløer og om det er en fase eller ej, så tror jeg det betyder at nederdele ikke bliver en del af min vintergarderobe. Det samme med kjoler der ikke kan komme uden på bukser.

    Jeg ønsker mig rigtig meget en rullekrave sweater/strik i sort + rå-hvid. Jeg overvejer om min mor skal sættes til at strikke den ene og om den anden skal syes. Jeg har lidt kig på en billig version fra H&M, hvilket slet ikke er OK ift mine egne regler – men tror den let kan kopieres.

    Derudover må der gerne flytte et par brede bukser ind. Sådan nogle man teoretisk set kan have dejligt varme uld underbukser inden under, men som også bare er fine…

  • Endnu et fint indlæg fra din hånd, og sjovt med en status på silke. Det giver god mening, at det er hårdt ved silketøjet med så små børn :) Jeg vil dog sige, at der virkelig også er forskel på kvaliteten af silke. Kokoon er fx meget mere slidstærk end andet silketøj, jeg har.

    Dine pointer skildrer så fint, hvordan en garderobe skal følge behovene. Da jeg arbejdede på et psykiatrisk bosted, skulle det være mega praktisk og komfortabelt, mit første år på kandidaten bød på masse af hjemmearbejde og derfor holdt jeg fast i den komfortable kurs med oversize, lag og flade sko. Nu er jeg i midlertid i en ny hverdagssituation med fuldtidspraktik i en designvirksomhed, og det er uden tvivl en tilsvarende arbejdssituation, jeg ser frem til, når jeg er færdig med kandidaten til sommer. Jeg har gennem de sidste par år fundet min silhuet, men jeg har denne sæson opgraderet med nogle skarpere detaljer, og jeg får lige nu meget mere gavn af blazere, skjorter, støvler med lille hæl og smykker, end jeg gjorde tidligere. Men i det store hele, så handler det stadig om komfort – jeg har nemlig konstateret, at ellers får jeg det heller ikke brugt. Så for mig gælder det om at vælge ting, som ser så skarpe ud, at ingen kan se, hvor rare de er ;) Fx ved købe en t-shirt i silke fremfor bomuld.

  • jeg er også blevet magelig. Fatter ikke tre-kvart lange ærmer på vinterfrakker (gider ikke fryse halvdelen af armene), åbne snuder på støvler (man får jo våde sokker?) eller perler, sten og andet løsthængende pynt på trøjer ( baby piller i det).

  • Hvilket fantastisk indlæg og meget relevant for mig :-) Jeg har så altid været meget mageligt i mit tøj. Aldrig gået med høje hæle, mest gået i behagelige bukser etc. Hehe. Og det måtte ikke stramme, klø, kradse eller noget. Uld har aldrig været en del af min garderobe af samme grund. Det kradser og jeg sveder som en gris.

    Jeg arbejder til daglig i en vuggestue og der er visse krav til det tøj, jeg har på. Det skal kunne tåle lidt af hvert, det skal kunne tåle at blive vasket ofte og jeg skal kunne bevæge mig i det. Sramme jeans holder ikke f.eks. Mode har aldrig interesseret mig, så mit tøj er nok liiiidt fladt og kedeligt og liiidt for mageligt nogle gange, så jeg suger til mig af små tips fra dig.

    Hvad jeg mest har brug for til den kommende vinter er et par ikke-for-varme-vinterstøvler. Måske korte. Overgangssko der kan udfylde hullet mellem Nike og snesikre vandresstøvler..
    Jeg kunne også godt bruge et par overtræksbukser af en art til vuggestuen.
    Og så mangler jeg (året rundt) bukser/underdele. Det er jeg af en eller anden grund dårlig til at få købt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *