AUTUMN

Så lykkedes det. Klokken er 7, lørdag morgen, Frk. Himmelblå ser Charlie og Chokolade fabrikken, og jeg har endelig fået lavet listen over min efterårs-vintergarderobe.

Efter jeg lavede min efterårs-ønskeliste i september, slog det mig, at jeg tidligere har jagtet, og fundet, mange af de ting som var på den. Nogen af dem har jeg lagt til side fordi de har været for store eller for små, og jeg besluttede at gennemgå bunken igen. Jeg fandt flere ting som med lethed kunne genbruges, og resten tog jeg med til tøjbytte-fest hos en mor fra børnehaven. På den måde endte jeg med at forelske mig noget af mit eget tøj igen, give en masse væk, og komme hjem med et par bukser jeg tidligere har sukket over i magasin.

Jeg føler at min garderobe er ret fuldendt i år, og jeg har stort set ikke købt noget nyt tøj til denne sæson; Et par herre-sko, og et par hjemmesyede ting. Jeg planer om lidt flere syprojekter, hvor stoffet allerede ligger klar, og jeg har garn til en sweater. Sidst skal der nok en vinterfrakke til, og nye vinterstøvler.

Overtøj
1. Parka, sort – 2013 // 2. Coatigan i uldfilt, grå (DIY) – 2015 // 3. Uldblazer, koksgrå – 2015 // 4. Silkeblazer, sort (Secondhand) – 2010

Strik
5. Kort cardigan, grå (DIY) – 2015 // 6. Trøje med høj hals, grå (DIY) – 2015

Overdele
7. Asymmetrisk top, navy – 2012 // 8. Camitop, sort – 2015 // 9. Top med v-ryg, sort – 2015 //10. Blondeskjorte, sort – 2014 // 11. Kjole med skørt, sort (DIY) – 2015

Underdele
12. Baggy jeans, koksgrå (Secondhand) – 2015 // 13. Pleather-leggings, sort – 2008 // 14. Sweatpants, sort – 2013 // 15. Haremsbukser, sort – 2012

Sko
16. Gummistøvler, sort – 2015 // 17. Ankelstøvler med hæl, sort – 2015 // 18. Flade ankelstøvler, sort – 2014 // 19. Flade herresko, sort – 2015

Accessories
20. Hue, sort (DIY) – 2014 // 21. Uld-halstørklæde, grå – 2012 // 22. Læderhandsker, sort – 2007 // 23. Læderluffer, sort – 2013 // 24. Rygsæk, sort – 2015 // 25. Skuldertaske, sort – 2014

Ønsker
26. Lang sort cardigan (DIY) //27. Vinterfrakke, sort // 28. Lang sweater, sort (DIY) // 29+30. to sort overdele (DIY) // 31. Vinterstøvler // 32. Oversize sweatshirt (DIY) // 33. Noget festligt til jul/nytår

Basics
1. Uld-undertrøje, sort – 2014 // 2. Bodystocking, sort – 2014 // 3. Solbriller + briller – 2012 // 4. Ur – 2010

8 thoughts on “AUTUMN

  • Imponerende gennemført. Må jeg spørge om hvor dine gummistøvler er fra – mangler et par der også er kan tåle at komme udenfor matriklen…

    • Tusind tak :)
      Mine gummistøvler er fra Tretorn. Jeg tror at det er en standardmodel… :)

      God weekend!

  • Skønt at kunne genfinde en masse i den eksisterende garderobe, i “lageret” og supplerer secondhand! Og jeg kan virkelig godt lide, at du har satset på så “stort” et udvalg af jakker og cardigans samt bukser. Det tror jeg, at du bliver glad for. Det er jeg i hvert fald selv.

    Jeg er sådan lidt “midt i mellem” denne sæson ift. hvor meget, jeg har kunnet genfinde sammenlignet med tidligere år. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har lavet solidt stykke arbejde sidste efterår med de tilføjelser, jeg lavede der – i kontrast til 2013. Jeg fandt det dog alligevel nødvendigt at tilføje et par ekstra overdele med ærmer og erstatte noget af det, der blev slidt op /væk i USA. For mig fungerer det nemlig ikke med spaghettistroptoppe om vinteren, så har pakket mine sammen, med undtagelse af en enkelt, der kan bruges til festlige lejligheder. Så nu er min garderobe også på plads – i store linjer – med få undtagelser på behovslisten :)

    Lige et par spørgsmål til din liste:
    – Ingen shorts?
    – Og hvad med den kjole du skrev, at du havde syet (sådan en oversize én) samt den fine silke én fra Cos?

    • Tak for din kommentar.

      Nu er din garderobe blevet væsentligt mindre gennem de sidste par år, så jeg tror at det er helt naturligt at du kan genfinde mindre og mindre.
      Den eneste grund til at jeg har været så heldig er at min krop heletiden ændre sig lidt, og ting bliver lagt tid side og fundet frem alt efter hvordan det ser ud.

      Jeg faktisk ikke hvordan det vil fungerer for mig med toppe uden ærmer. Jeg har ikke rigtig prøvet det før, så det kan godt være at jeg bliver nødt til at ændre noget under vejs, nu må vi se…

      Jeg har valgt ikke at have nogen shorts i garderoben fordi jeg gerne vil skære ned på mit forbrug af nylonstrømper…. Jeg har selvfølgelig shorts, men de er gemt til foråret og sommeren.

      Den kjole som jeg selv har syet fungerede super godt i sommers, med bare ben, men den klistre til mine nylonstrømper og kravler op, så derfor er den ikke på listen. Det er en typisk begynderfejl – i forhold til at vælge stof, og noget jeg helt sikkert skal blive bedre til…

    • Hov, jeg glemte vist ordet “mere”. Min oplevelse har nemlig været, at jeg har kunnet genfinde væsentligt mere i år, end tidligere – dvs. haft brug for færre tilføjelser. Kvaliteten af min garderobe på tværs af sæsonen er dermed stigende og der er væsentligt flere gengangere. Ligeledes har jeg nogle gode køb fra foråret, der er i sæson igen nu (silkeskjorte mv.)

      Dejligt for dig, at det har været nemt at genfinde så mange ting fra tidligere år. Jeg gør rent bord i gemmerne så ofte, at jeg kun har haft ganske få ting lagt væk, som jeg ikke har solgt eller foræret væk, men har dog fundet en blondebluse fra 2012, som jeg er smadderglad for igen.

      Spændende med strømpebukserne – er det hele mikroplast problematikken? Jeg har 1 par strømpebukser, fra sidste vinter, som jeg bare fortsætter med – de dækker mine behov for nu.

      Og det giver god mening med kjolen, men hey, så har du jo noget at se frem til at genfinde sammen med shorts :)

    • Haha, så giver det hele lidt mere mening… Et lille ord med stor betydning ;)

      Jeg ville egentlig have det okay med microplast hvis strømpebukser holdt lige så godt som så meget af mit andet tøj, men fordi de går hurtigere i stykker, og skal udskiftes oftere end andet, ville jeg gerne undgå at bruge lige så mange som ellers. Derfor har jeg valgt at satse på flere lange bukser i stedet for shorts og kjoler – selvom der selvfølgelig også skal være plads til dem…

  • Jeg er selv i gang med den helt store oprydning og strukturering af min gerdarobe, og jeg faldt i den forbindelse over bloggen her. Så inspirerende læsning – tak for det! Jeg glæder mig meget til at læse med fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *